Uddannelse

Bliv den leder, verden har brug for

Fremtiden er bæredygtig. Der er i vores verden ikke noget alternativ.

Det indebærer masser af udfordringer, bøvl og muligheder. Først og fremmest kalder det på ledelse, som evner at involvere organisationen i at skabe langsigtede og ansvarlige løsninger.

Ledelse som kan balancere de mange hensyn og udvikle en stærk bidragskultur.

Lær at designe, lede og facilitere forandringsprocesser mere effektfuldt og bliv derigennem bedre i stand til at skabe værdi, mening, motivation og følgeskab. Til gavn for den opgave I skal lykkes med – og i en ansvarlighed over for mennesker og omverdenen.

Bæredygtig organisations- og forretningsudvikling

20 års praksiserfaringer, bogudgivelser, resultater og løbende udvikling ligger bag: ’Bæredygtig organisations- og forretningsudvikling’, som er navnet på uddannelsen med dette særlige fokus.

Uddannelsen er udviklet til dig, som ønsker at videreudvikle din ledelses- og konsulentpraksis med fokus på at lede strategiske forandringer i en mere bæredygtig, ansvarlig og værdiskabende retning.

Ansvarlig og effektfuld ledelse af forandringer i et systemisk helhedsperspektiv

Ledelse handler om at skabe resultater sammen med andre. Bæredygtighed handler om at arbejde i et balanceret hensyn over for både mennesker, organisationer og verden omkring os. På den måde ser vi bæredygtighed og ledelse, som to sider af samme sag.

Bæredygtig ledelse har således fokus på at stimulere og udvikle evnen til at handle med etisk omtanke til gavn for ogaven, organisationen og samfundet – og gøre medarbejdere og samarbejdspartnere til strategisk kompetente bidragsydere i en stærk fælles udviklingskultur. Det handler om at skabe sammenhæng mellem mindset, processer og mennesker – ud fra en ansvarlig helhedstænkning.

Det kræver ledere og konsulenter som evner at designe, lede og facilitere udviklings- og forandringsprocesser, og derigennem skabe værdi, mening, motivation og følgeskab. Lær kunsten i et stærkt træningsmiljø her.

Uddannelsen er en videreudvikling af uddannelsen ‘Strategisk relationel ledelse’, som flere end 150 ledere allerede har gennemført de seneste år. Nu har vi løftet uddannelsen til et nyt niveau, med afsæt i de bedste erfaringer, noget af den nyeste forskning, FN’s verdensmål og vores nye anmelderroste bog ‘Bæredygtig organisations- og forretningsudvikling’.

Centrale temaer på uddannelsen:

  • Bæredygtig ledelse af effektfulde forandringer.
  • Udvikling af bæredygtige arbejdskulturer.
  • Ledelse på tværs – udvikling af det tværgående samarbejde.
  • Mening, motivation og modstand i organisatoriske forandringer.
  • Ledelse i kompleksitet, uforudsigelighed og paradokser.
  • Insisterende involvering – hvor alle skal være med til at finde løsninger på fælles udfordringer.
  • Sådan gør du medarbejderne til strategisk kompetente bidragydere.
  • Lær kunsten at stille kraftfulde spørgsmål, der udvikler og kvalificerer opgaveløsninger.

Pris

Se prisen for uddannelsen i pdf’en, der også indeholder en samlet uddannelsesbeskrivelse med det konkrete indhold og datoerne for de enkelte moduler. Prisen er inklusiv undervisning, bøger, undervisningsmaterialer, lækker forplejning og transferbesøg.